Nyhedsbrev
Blodtryk

Blodtryksmåling

Forhøjet blodtryk giver normalt ingen symptomer og opdages ofte ved en tilfældighed. I nogle tilfælde ses dog hovedpine, træthed eller svimmelhed. Den eneste måde du kan afgøre, om dit blodtryk er for højt, er ved at få det målt.

 

Næsten hver 20. dansker har for højt blodtryk. Årsagen til at man får et forhøjet blodtryk kendes i langt de fleste tilfælde ikke, men faktorer som rygning, familiær arv og overvægt kan være medvirkende.

 

 

Hvad er blodtryk?

Blodtrykket er et udtryk for, hvor stor en kraft dit hjerte bruger, når blodet pumpes rundt. Hvis blodtrykket er for højt bliver blodet presset igennem dine blodårer med et højere tryk end normalt. Det betyder, at hjertet og blodårerne udsættes for en unødig stor belastning. Derfor øger et for højt blodtryk risikoen for at få en hjerte-karsygdom i form af eksempelvis en blodprop i hjertet eller hjernen.

 

Blodtrykket angives med to tal som for eksempel 140 over 90. Det kan også skrives 140/90. Det første tal er det systoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i dine blodårer, når dit hjerte trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal er det diastoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i dine blodårer, mens dit hjerte afslappes mellem to slag og fyldes med blod.

 

 

Hvor farligt er det?

For højt blodtryk øger risikoen for hjerte-karsygdomme. Men det er sammen med andre risikofaktorer som rygning, forhøjet kolesterol og diabetes, at risikoen for at få hjerte-karsygdomme mangedobles.

 

 

Få målt dit blodtryk hvis flere af følgende punkter passer på dig:

  • Er du mand?
  • Over 50 år?
  • Ryger du?
  • Spiser du for fedt?
  • Vejer du for meget?
  • Får du for lidt motion?
  • Har du forhøjet kolesterol?
  • Har du diabetes?
  • Hjerte-karsygdomme hos forældre eller søskende. 

 

Er du allerede i behandling for forhøjet blodtryk, kan målingen give et fingerpeg, om behandlingen virker godt nok. Og apoteket kan også give svar på de spørgsmål, du måtte have om medicin mod forhøjet blodtryk.

 

Apoteket tilbyder blodtryksmåling og rådgivning til en egenbetaling på 100 kr.

 

Flere gange om året arrangerer apoteket i samarbejde med den lokale Hjerteforening eller andre samarbejdspartnere  en blodtryksmåledag, hvor du i et bestemt tidsrum kan få målt dit blodtryk og få råd og vejledning. Hold øje med datoerne på vores hjemmeside og Facebook.

 

Ønsker du at aftale tid, eller vil du have flere oplysninger, så kom ind på Stege Apotek.

 

Klik her og læs mere om blodtryk

 

Dine oplysninger