Skal jeg have pillepas med?

Apoteket kan lave et pillepas til dig, hvis du medbringer euforiserende medicin på en rejse til et Schengenland.

Du kan søge efter din medicin i oversigten. I artiklen om pillepas kan du se, om du se listen over Schengenlande. Pillepasset kan bestilles online www.apoteket.dk og kan derefter hentes på Stege Apotek.

Rejs med medicin

Hvilke lande?
Når man rejser til andre Schengenlande og medbringer visse typer medicin, kræver det et pillepas eller en såkaldt Schengenattest. Apoteket udsteder normalt kun pillepas til lande i Schengensamarbejdet.

Der kan undtagelsesvis udstedes attester til rejse i lande udenfor Schengen-samarbejdet. Kunden skal selv indhente oplysninger fra det pågældende ikke-Schengenlands ambassade, om landet accepterer Schengenattesten som et relevant dokument. Attesten vil dog aldrig være juridisk gyldig i disse lande.

For at apoteket kan udstede et pillepas skal man medbringe medicin og pas. Det tager noget tid at lave attesten, så sørg for at komme i god tid inden afrejse. Der skal udstedes en attest for hvert euforiserende lægemiddel, man medbringer, og den er højst gyldig i 30 dage.

Hvilke præparater?
Det er typisk medicin, der er forsynet med en rød advarselstrekant og som har en euforiserende virkning, der kræver en Schengenattest. Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl.
Du kan se,hvilke præparater, der kræver pillepas og bestille pillepasset her.


Medicinattester iøvrigt
Ønsker man at medbringe medicinattester på ikke-euforiserende medicin ved rejser til både Schengen og ikke-Schengenlande har apoteket mulighed for udstede en attest.
Bemærk at attesten skal betales af borgeren selv.

Gode rejselinks
For gode råd om medicin i håndbagagen i forbindelse med flyrejser klik her.

I apotekets brochure "Ferie" kan du finde en tjekliste, så du dit rejseapotek er pakket ordentligt klik her.

Schengen-landene
• Belgien
• Danmark
• Estland
• Finland
• Frankrig
• Grækenland
• Holland
• Island
• Italien
• Letland
• Litauen
• Luxembourg
• Malta
• Norge
• Polen
• Portugal
• Schweiz
• Slovakiet
• Slovenien
• Spanien
• Sverige
• Tjekkiet
• Tyskland
• Ungarn
• Østrig